Elev hos MultiLine

Vil du være elev hos os?

Vi har elever indenfor både lager- og logistik og på kontor. Vi sørger for, at du bliver introduceret til alle vores afdelinger, så du får en god forståelse for vores værdikæde og dermed et fundament at bygge din specifikke uddannelse på. Du bliver hurtigt en del af din afdeling og af MultiLine, og vores erfarne medarbejdere står klar til at dele ud af deres viden og erfaring, så du får så meget ud af din tid hos os som muligt.

 

HVORDAN ER DET AT VÆRE ELEV HOS MULTILINE

Vi har spurgt vores indkøbselev Laura Ignazia Campanella.

”Der er et godt arbejdsmiljø med god stemning og højt humør. Jeg har fået en udfordrende hverdag, hvor ikke to dage er ens. MultiLine er en international virksomhed, og jeg synes, at det er meget spændende og udfordrende at have kontakt til leverandører og kollegaer over hele verden. Der er altid mulighed for tæt sparring med chefer og kollegaer. Alle er klar til at hjælpe, når jeg har brug for det. I MultiLine tror de på mig og min læring, og det betyder, at jeg løbende kan påtage mig ansvaret for nye, spændende opgaver.”

VORES NORDISKE HR-CHEF SOLVEIG HERONS GODE RÅD TIL DIG, SOM SKAL SØGE ELEVPLADS:

TÆNK PÅ DIN ELEVTID SOM FØRSTE DEL AF EN LANG OG LÆRERIG REJSE

Tænk på din elevtid som første del af en lang og lærerig rejse, som måske bringer dig et helt andet sted hen, end du troede, da du startede. Overvej hvilken type virksomhed og branche du gerne vil være en del af. Så er du godt fra start. Det er nemlig godt at have et mål med sin uddannelse.

HVORDAN SKILLER MAN SIG UD, NÅR MAN SØGER ELEVPLADS?

Det lyder banalt, men sørg for, at ansøgningen ikke er fuld af stavefejl. Det signalerer sløseri og ligegyldighed, og det er det sidste, vi ønsker af vores nye elev. Hvis du er ordblind, så fortæl det. Det diskvalificerer dig på ingen måde, men viser gåpåmod, og at du er ærlig.
Skriv en ansøgning, der viser, at du er interesseret i MultiLine. Når du kommer til samtale, er det godt at kunne forklare, hvorfor du søger lige netop denne elevplads. Måske har du hørt godt om os fra nogen, du kender? Måske kender du vores produkter og ser muligheder i at blive en del af en større organisation? Du kender selv svaret.
Vis både i ansøgningen og ved samtalen, at du er nysgerrig og gerne vil lære nyt. Hvis du dyrker sport, er involveret i foreningsarbejde, har et fritidsjob, har været på sprogrejse eller lignende, så fortæl det! Det signalerer initiativ og overskud, og det kan vi lide!

HVAD VÆRDSÆTTER DU VED EN ELEV? 

Vi vil rigtigt gerne have elever, der udviser modenhed, har gode holdninger, er nysgerrige, initiativrige og viser begejstring for at lære nyt. Og hvis karaktererne viser, at du ikke har sovet i timerne, så er det også et plus. 

» Hovedkatalog

I hovedkataloget finder du en stor del af vores sortiment. Fra de kendte klassikere til et væld af nye produkter og løsninger. Kataloget giver dig hurtigt et overblik og er opbygget, så det kan inspirere dig.

» Køkkenudstyr

I kataloget finder du vores løsninger inden for diverse køkkenudstyr. Du kan nu sammensætte og supplere dine leverancer af varer med produkter til kontoret, køkkenet, kantinen eller lignende.

» Ansvarlighed & Omtanke

Vil du handle mere ansvarligt og med større omtanke for miljøet? Vi har nok markedets største udvalg af produkter og løsninger med forskellige miljøfortrin.

» Borddækning

Se de nyeste borddækningstrends for efteråret, julen og nytåret 2023. Oplev de nye farver, designs og sammensætninger, som vil præge de veldækkede borde.

» Affaldssortering

I dette katalog har vi samlet et udvalg af vores sortiment inden for løsninger til affaldssortering. Det giver dig valgmuligheder mellem systemer, som har til formål at lette kildesorteringen af dit affald.

» Profilbrochure

MultiLine er landsdækkende med afdelinger både vest og øst for Storebælt. Vi er tæt på kunderne, og har samtidig et internationalt bagland. Læs mere om det i denne brochure.