Lager og logistik
På LAGERET STÅR TIDEN ALDRIG STILLE
Vores centrale lager- og logistikafdeling er placeret i Sorø, hvor ind- og udgående varer fylder vores moderne højlager. Alle ugens dage arbejder vi for at få dine varer hjem og derefter hurtigt og sikkert frem til dig. Vi går langt for hver leverance, og vi sørger for, at du får de varer, du har bestilt til tiden, hver gang. Vores kompetente logostikpartnere står for distributionen af dine varer – og sørger for at de kommer frem fra Gedser til Skagen eller helt til fjerne destinationer som Færøerne samt i Grønland og Island.
VI GÅR LANGT FOR HVER LEVERANCE
Vi går langt for hver leverance, så du altid er sikker på at få dine varer på det aftalte tidspunkt og sted, når du handler hos os. Vi kan tilbyde dag-til-dag-levering, når du bestiller inden kl. 12 på hverdage, mandag til torsdag og inden kl. 11 om fredagen.
Du kan også vælge faste leveringsdage, hvis du vil konsolidere
dine leverancer og på den måde spare tid på varemodtagelse og den medfølgende administration omkring ordrebekræftelser, fragtbreve og fakturaer. Tag en dialog med din MultiLine konsulent, hvis du vi vide mere om lager- og logistikoptimering.
VORES LAGER
Vi har ca. 20.000 pallepladser på vores lager i Sorø, og der kommer løbende leverancer ind hver eneste dag. Vores netværk af leverandører ved præcis, hvordan tingene skal pakkes og afleveres hos os, og vi tjekker løbende, at vores leverandører overholder vores krav til kvalitets- og sikkerhedsdokumentation.
Vores garvede lagerteam plukker og pakker dine varer, og vores logistikpartnere sørger for, at dine varer kommer sikkert frem.
VI ARBEJDER FOR AT SKÅNE MILJØET
Vi arbejder løbende på at reducere vores transportbelastning.
Derfor planlægger vi vores leverancer nøje og sørger for at pakke smart. På den måde sikrer vi nemlig, at vi ikke belaster miljøet mere end højst nødvendigt.
Som noget nyt kører et par af vores varebiler til de kortere transporter på hhv. biogas og el. Det letter på CO2 aftrykket.