CSR og ESG

VI TAGER ANSVAR

Vi tager ansvar og driver vores forretning med respekt for det samfund, vi er en del af. Vi er bevidste om vores ansvar for at beskytte miljøet, sikre et godt arbejdsmiljø for vores medarbejdere, og vi tager vores sociale ansvar alvorligt.

Vi arbejder løbende på at forbedre os, og vi er spændte på, hvad næste skridt bliver. Du kan læse meget mere om, hvad vi konkret gør og arbejder på herunder.

VORES MILJØPOLITIK

Vi ønsker at drive vores forretning med respekt for miljøet, og derfor arbejder vi strategisk med at reducere vores miljøaftryk i alle dele af vores forretning. Det er udmundet i en miljøpolitik, hvor vi opstiller nogle håndgribelige mål for vores indsats.

ESG-RAPPORT 2025

Som en del af Bunzl-koncernen arbejder MultiLine efter de overordnede bæredygtighedsmål, principper og rammer, der er beskrevet i Bunzls ESG-rapport. Rapporten sætter retningen for koncernens indsats inden for miljø, sociale forhold og ansvarlig virksomhedsdrift.

MultiLine bidrager aktivt til disse mål gennem lokale initiativer og en løbende indsats for at styrke bæredygtighed på tværs af vores forretning og værdikæde.

Se rapporten her

MÅLSÆTNING FOR MILJØPÅVIRKNINGER

Vi vil drage omsorg for, at medarbejdere handler miljømæssigt forsvarligt og efterlever interne og eksterne regler i relation til deres virke i virksomheden.

Vi vil tilskynde vores leverandører at fremme miljømæssigt acceptable råmaterialer, produkter og serviceydelser

Vi vil sørge for, at miljøpolitikken er kommunikeret til alle medarbejdere og kunder og er offentligt tilgængelige på vores hjemmesider

Vi vil samarbejde med myndigheder om miljøspørgsmål

Vi vil opretholde ISO 14001 miljøcertifikatet

VORES MÅL ER

1

Vi vil reducere vores udledning af CO2

2

Vi vil genbruge mere affald og mindske mængden af affald til forbrænding

3

Vi vil mindske den totale mængde af affald, vi producerer

4

Vi vil sælge endnu flere produkter med omtanke for miljøet

5

Vi tilstræber at bidrage til en bedre verden til gavn for os alle.

YDERLIGERE INFORMATION OM CERTIFIKATER, MÆRKNINGER OG MÅLSÆTNINGER

 

Politik for miljø- og bæredygtighed

ISO 14001 certifikat

FSC® mærkning

Miljømærket Indkøb

 

VI PASSER PÅ SKOVENE MED FSC®

Vi vil gerne være med til at passe på verdens skove og de dyr og mennesker, der bor i dem. Derfor fører vi et stort udvalg af FSC-mærkede produkter. FSC-mærket gør det nemt for dig at træffe et miljørigtigt valg, og hvis du går efter FSC-mærket, når du køber produkter af træ eller papir, er du med til at gøre en forskel. Det gør du, fordi FSC sikrer, at skove drives ansvarligt med respekt for natur, dyr og mennesker, så kommende generationer kan nyde godt af dem.

Læs mere på www.fsc.dk og kig efter FSC-logoet i vores webshop næste gang, du handler.

VI ER MEDLEM AF NETVÆRK FOR MILJØMÆRKET INDKØB

Vi ønsker at gøre det nemmere at træffe ansvarlige valg, når vi køber ind. Derfor er vi medlem af Netværk for Miljømærket Indkøb, som hjælper os med at fastholde et stærkt miljøfokus i vores indirekte indkøb.

Vores ambition er at øge andelen af miljømærkede indkøb år for år. På den måde bidrager vi til at mindske vores miljøpåvirkning og understøtter samtidig en mere ansvarlig udvikling i markedet.

Læs mere om Miljømærket Indkøb her.

VI STØTTER LOKALOMRÅDET

Vi er en del af et lokalsamfund, og dermed har vi også et ansvar, vi skal leve op til. Derfor samarbejder vi blandt andet løbende med Sorø Kommune om at få socialt udsatte borgere i arbejde – det er en gevinst for samfundet, den enkelte og for os.

VORES CODE OF CONDUCT

Vores adfærdskodeks definerer de principper og standarder, der ligger til grund for den måde, vi arbejder og driver forretning på. Det synes måske alt sammen lidt overvældende, men for det meste bør almindelig sund fornuft og overholdelse af grundlæggende adfærdsstandarder være vores rettesnor for valget af den rigtige fremgangsmåde.

Vores adfærd og beslutninger er en hovedårsag til Bunzls succes, og vi sætter en ære i at arbejde ud fra nogle grundlæggende værdier, som vi alle tror på.

Find vores Code of Conduct på engelsk lige her

 

VI STØTTER

Vi vil gerne gøre en forskel for de mange børn, som kæmper mod mobning, ensomhed og mistrivsel. Derfor har vi valgt at støtte Julemærkehjemmenes gode formål. Børn har nemlig ret til et godt børneliv uden mobning, mistrivsel og ensomhed.