Information om PPWR

Hjem » Information om PPWR

HVAD ER PPWR?

PPWR (Packaging and Packaging Waste Regulation) er EU’s forordning for emballage og emballageaffald.

Reglerne erstatter det tidligere emballagedirektiv (PPWD) og gælder direkte i alle EU-lande.

HVAD ER FORMÅLET?

• At mindske miljøbelastningen fra emballage
• At harmonisere reglerne på tværs af EU
• At sikre mere genanvendelse og mindre emballage

PPWR TRÅDTE I KRAFT 11. FEBRUAR 2025 OG REGLERNE GÆLDER I PRAKSIS FRA 12. AUGUST 2026.

Forordningen stiller krav til både producenter, importører og virksomheder med eget brand på emballagen.

HVORNÅR TRÆDER DE VIGTIGSTE KRAV I KRAFT?

 

Krav til indholdsstoffer i emballage (fra 12. aug. 2026)

Krav til, hvilke stoffer emballage må indeholde – og i hvilke mængder

Der stilles krav om følgende:
Tungmetaller, hvor indeholdet ikke må overstige 100 mg/kg emballage.

De regulerede tungmetaller er bly, cadmium, kviksølv og hexavalent krom.

Regulering af PFAS i fødevarekontaktmaterialer

Der indføres grænseværdier for PFAS i emballage, der er i kontakt med fødevarer:
• 25 ppb for enkelte (non polymeriske) PFAS
• 250 ppb for samlede non polymeriske PFAS
• 50 ppm for total PFAS (inkl. polymeriske)

Bemærk

Der er ikke tale om et totalt forbud, men faste grænseværdier.

Eksisterende EU-regler (REACH og POP) gælder fortsat. I nogle tilfælde – fx for papir og pap i Danmark – gælder strengere nationale regler, som fortsat skal overholdes.

HVAD BETYDER DET FOR VIRKSOMHEDER?

Virksomheder, der sælger eller markedsfører emballage i EU, skal bl.a. sikre:

• At grænseværdier for PFAS og tungmetaller overholdes

• At der findes teknisk dokumentation for emballagen
• At fabrikanter kan fremvise en EU overensstemmelseserklæring

Mærkning af emballage (fra 12. aug. 2028)

Al emballage skal mærkes med en fælles EU-mærkning, der:
• Viser hvilket materiale emballagen er lavet af
• Gør korrekt affaldssortering lettere for forbrugeren, på tværs af EU-landene.

Genbrugsemballage i lukkede systemer skal desuden forsynes med QR kode med ekstra information.

Mindre & smartere emballage (fra 1. jan. 2030)

Fra 1. januar 2030 gælder der også krav om:
• Emballageminimering – vægt og volumen skal reduceres mest muligt
• Overemballering – maks. 50 % tomrum i transport-, multipak- og e-handelsemballage
• Forbud mod visse engangsemballager, særligt udvalgte plastformater

Der kan komme nationale særregler på dele af dette område.

Genanvendelig emballage og mål (fra 1. jan. 2030)

Fra 1. januar 2030 stilles krav om genanvendelighed, der medfører at emballage kun må sælges, hvis den klassificeres som A, B eller C i genanvendelighed. Fra 2038 skærpes kravene, så kun A og B er tilladt.

Genbrugsmål (fra 1. jan. 2030)

Transport- og salgsemballage skal fra 2030 opfylde et mål om, at:
• 40 % af emballagen skal være genbrugsemballage i et genbrugssystem

BRUG FOR SPARRING & KONTAKT?

Hos MultiLine arbejder vi aktivt med PPWR og hjælper kunder og samarbejdspartnere med:
• Overblik over kommende krav
• Dokumentation og compliance
• Valg af fremtidssikrede emballageløsninger

Kontakt os på info@multiline.dk eller 7010 7700, hvis du vil drøfte, hvad PPWR betyder for din forretning.

PUBLIKATION OM PPWR

Vi har samlet informationen i en digital publikation

– den finder du her.