Bæredygtig viden og produkter med forskellige miljøfortrin

Hjem » Temaer » Bæredygtig viden og produkter med forskellige miljøfortrin

NÅR DER SKAL HANDLES ANSVARLIGT OG MED OMTANKE

Vi vil gerne bidrage til en mere bæredygtig fremtid, og derfor har vi et stort udvalg af løsninger med ansvarlighed og omtanke bag.

De løsninger har vi samlet i et katalog, hvor du kan finde et stort udvalg af emballage, service og forbrugsvarer med forskellige miljøfortrin. Vi har fingeren på pulsen, og vi finder hele tiden nye alternativer, så du altid finder lige den løsning, du har brug for. 

Verive er vores eget brand af emballage med omtanke, og vores ambition er at kunne tilbyde dig ansvarligt producerede løsninger, der er til at betale. Med Verive kan MultiLine tilbyde gennemsigtighed omkring, hvad vores produkter er lavet af, hvor de kommer fra, og hvad du skal gøre med dem efter brug. 

Tag et kig i sortimentet af engangsemballage med omtanke fra Verive herunder. 

Få mere viden om materialetyper, genanvendelse og faglige begreber inden for bæredygtighed

Vi har lavet en lille guide til dig, som gerne vil blive klogere på bæredygtighed. Guiden giver dig et overblik over de mange forskellige materialetyper og begreber inden for bæredygtighed, og det gør det nemmere for dig at handle med omtanke for miljøet. 

VI HAR SAMLET VORES MEST POPULÆRE PRODUKTER MED FORSKELLIGE MILJØFORTRIN HERUNDER

PAPIR, PAP & KARTON

– reducer plastikken med pap

Vi har et bredt udvalg af papir-, pap- og kartonemballager. På de følgende sider finder du et udsnit af vores løsninger inden for emballager til kontakt med fødevarer, servietter og forskellige typer aftørringspapir.

PLA (Polylactic Acid)

– er en forkortelse for Polylactic Acid

Vi har et bredt udvalg af løsninger, som er produceret i PLA/CPLA, der er såkaldt bioplast, et plastisk materiale baseret på plantedele som fx majsstivelse, korn eller sukkerrør. PLA tåler op til 40 graders varme, hvorefter det begynder at deformere.  

RPET

– er genanvendt plast

Vi har et stort sortiment af varer i RPET inden for bakker, bægre og glas til fødevarekontakt. RPET er et let og stærkt materiale, der er fremstillet af tidligere anvendte emballager, som f.eks. PET-flasker og -bakke, som kan genanvendes. 

BAMBUS, PALME, SUKKERRØR & TRÆ

– løsninger med et naturligt udtryk

Vi har et større sortiment af produkter og løsninger i forskellige naturlige materialer. Mange af disse løsninger fremstår med et naturligt udtryk, da råmaterialet er formstøbt. Bambus er teknisk set græs og kommer primært fra Asien, hvor de hurtigvoksende stængler er et stærkt alternativ til mange produkter, fremstillet i plast.

KEMI & REKVISITTER

– rivende udvikling i positiv retning

Vores kemisortiment er under konstant udvikling og vores leverandører fokuserer i udpræget grad på at skabe løsninger, der tager mere hensyn til ressource anvendelse inden for koncentrerede formuleringer, emballager samt miljøpåvirkning i form af biologisk nedbrydelige råvarer og mindre affaldsmængder. Se udvalget herunder. 

KOMPOSTERINGSANLÆG

– fra affald til kompost

Der er penge at spare og miljørelaterede fordele ved at kompostere madaffald og kompostérbare produkter. Meget affald er certificeret til at kunne komposteres. Med et moderne komposteringssystem kan man nedbringe sine affaldsomkostninger samt få et naturligt og anvendeligt restprodukt.

FORKLARING AF BEGREBER INDEN FOR BÆREDYGTIGHED

Kompostérbar

Kompostérbare produkter kan nedbrydes i et industrielt komposteringsanlæg og opfylder de krav, EU har fastlagt i forordning EN 13432. Forordningen stiller bl.a. krav om, hvor lang tid komposteringen må tage, og at der ikke må være rester af tungmetaller og lignende i den færdige kompost.

Bæredygtighed

Bæredygtighed betyder en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at ødelægge fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres. Dette forudsætter en integreret balance mellem miljømæssig ansvarlighed, social retfærdighed og økonomisk stabilitet, med langsigtet holdbarhed for øje.

Bionedbrydelig
Når produkter produceres af nedbrydeligt materiale og uden brug af skadelige kemikalier, giver det naturen mulighed for at absorbere disse og lade dem indgå i et biologisk kredsløb.
Cirkulær økonomi

En ressource skal forblive en ressource frem for at ende som affald. Allerede ved fabrikationen indtænkes produktets mulighed for at blive genanvendt, repareret og minimere ressourcespild. Cirkulær økonomi bryder med den traditionelle lineære værdikæde, hvor ressourcer udvindes og ender som affald, for i stedet at anvende ressourcerne på den mest effektive måde, med længst mulig livscyklus.

Carbon Footprint

Mængden af kuldioxid (CO2)-udledninger, der er forbundet med alle aktiviteterne hos en person eller en anden enhed (f.eks. en bygning, virksomhed, nation osv.). Det omfatter udledninger, såsom dem der opstår ved forbrænding af fossile brændstoffer i produktion, opvarmning og transport, samt de udledninger, der kræves for at producere den elektricitet, der bruges til de varer og tjenester, der forbruges. Derudover inkluderer begrebet kulstofaftryk ofte også udledninger af andre drivhusgasser, såsom metan, lattergas eller klorfluorcarboner (CFC’er).

Genbrugsmateriale

Genbrug er processen hvor et produkt efter at være brugt, bliver rengjort, og derefter bliver brugt til samme formål igen. Et eksempel er en flaske, der efter brug bliver vasket og derefter påfyldt igen. På den måde bliver produktet brugt igen og igen.

Genanvendelighed

Genanvendelse foregår ved, at produkterne først nedbrydes eller findeles, hvorefter der indvindes materialer fra de nedbrudte produkter. De indvundne materialer kan derefter enten anvendes ved fremstilling af samme type produkter som de oprindelige, eller til helt andre produkter. I modsætning til genbrug, hvor produktet ikke nedbrydes først, handler genanvendelse om at indvinde ressourcerne i affaldet, hvor ressourcerne på den måde bliver anvendt igen og igen. Som eksempel er der tale om genanvendelse når glas fra en flaske bliver til nye glasflasker eller vinduer.

CO2 neutral

CO2-neutral er det princip, at en proces eller et produkt ikke udleder mere CO2, end det optager i dets levetid. CO2-frigivelsen i hele levetiden og ved alle processer i levetiden, fra produktion til bortskaffelse, skal derfor medregnes, også hvad der måtte tilkomme ved transport, opbevaring mv.

CO2 negativ

CO2-negativ er det princip, at en proces eller et produkt udleder mindre CO2, end den optager i hele dets levetid. CO2-frigivelsen i hele levetiden og ved alle processer i levetiden, fra produktion til bortskaffelse, skal derfor medregnes, også hvad der måtte tilkomme ved transport, opbevaring mv. For reelt at være CO2-negativ, skal denne meroptagelse lagres permanent, og den kan derved ikke udledes efterfølgende.

Fornybar ressource

Fornybare ressourcer er naturressourcer, der til stadighed kan dannes på ny. Planter og dyr er vigtige eksempler herpå. Når man taler fornybare ressourcer er det dog vigtigt at tage højde for tidshorisonten. Olie er teknisk set en fornybar ressource, men da der er tale om mange millioner af år, kan der ikke dannes nok nye olie til at dække vores forbrug, og i princippet forsvinder jordens oliedepoter derfor i takt med at vi pumper olien op. Olie kan derfor ikke medregnes som værende en reel fornybar ressource.