NYT GEBYR PÅ ENGANGSPLASTPRODUKTER

I forbindelse med Udvidet producentansvar for engangsplastprodukter indføres et nyt engangsplastgebyr pr. 1. januar 2025. Producentansvar betyder, at virksomheder der markedsfører de omfattede engangsplastprodukter er producenter og skal betale for dele af de omkostninger, som kommuner, Naturstyrelsen og Vejdirektoratet har, når de opsamler henkastet affald og tømmer offentlige skraldespande.

MultiLine vil opkræve gebyret præcis svarende til det gebyr vi sender videre til Miljøstyrelsen. MultiLine opnår derved ingen økonomisk gevinst ved at opkræve gebyret på de omfattede varer.

De fleste produkter, såsom krus, beholdere osv. der udelukkende er lavet af plastik, være omfattet og her skal der betales et gebyr til staten. Men der vil også være produkter som papkrus, salatskåle, suppeskåle der vil blive ramt af gebyrer da disse alle er af pap med en plastikcoating. I vores webshop vil du kunne se de samlede afgifter og gebyrer til staten på de varer du køber. På ordrebekræftelse og faktura er afgifter og gebyr udspecificeret.

Varer hos MultiLine der er omfattet af nyt gebyr
Fødevarebeholdere 3,83 kr. pr. kg.
Indpakningsposer- og folier 3,70 kr. pr. kg.
Drikkebægre 8,26 kr. pr. kg.
Letvægtsbæreposer 2,33 kr. pr. kg.

Engangsplastprodukter er plastbaserede varer, der er skabt til engangsbrug (f.eks. fødevarebeholdere, indpakningsposer og -folier, drikkevarebeholdere, drikkebægre, letvægtsplastbæreposer, vådservietter (husholdning) og balloner. De er ikke designet eller fremstillet med henblik på at blive returneret til producenten og genbrugt til deres oprindelige formål.

Vi har samlet vores information om tiltagene vedrørende engangsplast-gebyret og om det udvidede producentansvar her:

Du kan også læse mere om de nye gebyrer på Miljøstyrelsens hjemmeside:
Engangsplast – Miljøstyrelsen

RELATEREDE NYHEDER

GOD KØKKENHYGIEJNE MED TORK

Effektive produkter fra Tork der sikrer køkkenhygiejnen og gør hverdagen lidt lettere. Få praktiske råd og erfaringer fra kokken Cille Bunk.

Læs mere

INFORMATION OM PPWR

Læs mere om PPWR, som er EUs forordning for emballage og emballageaffald. Forordningen rulles ud i flere tempi – få overblikket her.

Læs mere